Skip to main content
Image
Snescooter på Svalbard

6 bud på, hvor I skal på firmarejse til vinter

Firmarejser

Er I til teambuilding under lune himmelstrøg? Eller vil I omfavne vintervejrets mange oplevelsesmuligheder i det kolde nord? Se 6 bud på, hvor I skal tage på firmarejse til vinter.

Image
Den blå lagune på Island

#1 Island

Island åbner døren til et magisk vintereventyr. Hovedstaden Reykjavik er forholdsvis lille, men hotellerne er i top og har bl.a. gode mødefaciliteter, så I kan balancere programmet med fagligt indhold og teambuilding. 

I skal nyde en stund i Den Blå Lagunes varme kilder og på en uforglemmelig tur i superjeeps eller på snescootere. De store smil melder sig, og I oplever et landskab, der elleres er ufremkommeligt. Vil I opleve mere, så fortsæt under jorden til lavatunneler og dybt ind i gletsjerne.

Image
Oplev Lissabon med Nyhavn Erhvervs- og Grupperejser

#2 Lissabon

Gennemsnitstemperaturen i Lissabon er 16 grader fra november til marts. Det er derfor et oplagt rejsemål for en firmarejse til vinter, hvis I både søger lunere himmelstrøg og rammer med gode oplevelsesmuligheder.

Lissabon er en charmerende by, der spreder sig over stejle bjergskråninger. I kommer let omkring med sporvogn, og vi kan endda arrangere en privat byrundtur i sporvogn for jer! Gør oplevelsen til teambuilding med konkurrencer undervejs. Hvem finder først byens højdepunkter? I kan også komme omkring i en GoCar, der fortæller om byens fortid og historie undervejs. Eller tage et par timer på vandet i traditionelle både, mens I nyder portugisiske vine og har tid til at snakke om stort og småt. 

Image
Hvalsafari på Grønland

#3 Grønland

Er I på udkig efter en destination, der sparker benene væk under hele gruppen? Så skal I finde det varme tøj frem og tage på firmarejse til Grønland. I vandre, køre på snescootere eller hundeslæder på den tykke indlandsis, der dækker 80 % af øen. Naturen er en seværdighed i sig selv, og I kan let kombinere turen med overraskelser. Har I nogensinde holdt møde i en bygd eller overnattet i igloer?

Hvalsafari er naturligvis også et must! Grønlandshvalerne holder til i Diskobugten om vinteren - er I heldige, ser I også narhvaler og hvidhvaler. Nu vi er ved undervandslivet, er Grønland rig på kulinariske oplevelser. Hvordan lyder det med grønlandske snekrabber og rejer på menuen?

Image
Nyhavn Erhvervs- og Grupperejse arrangerer firmarejser, events og oplevelser i Barcelona

#4 Spanien

Spanien egner sig godt til en firmarejse til vinter. Barcelona og Mallorca er især populære. Men Bilbao er også et hit på grund af den korte afstand til Rioja-området og arkitekturen med Guggenheim Museum Bilbao i spidsen.

Barcelona kan I f.eks. tage på tapas-hopping og vitterligt smage jer vej gennem byens historie. En halvdagstur, der giver perspektiv på byen, og så er det altid en god oplevelse at samles omkring et godt måltid.

Der venter en helt anden verden på Mallorca, hvor vi anbefaler, I tager vær fra turistmængderne på en heldagstur til Tramuntana-bjergene. I kører i åbne jeeps og nyder den spanske sol. 

Image
Oplev det spektakulære naturfænomen nordlys på Svalbard i Norge

#5 Svalbard

Svalbard har et enestående klima og adskiller sig markant fra Grønland. Stemningen i Longyearbyen er eksempelvis langt meget mere afslappet. Det mærker I, så snart I ankommer til jeres hotel og bliver bedt om at stille skoene i lobbyen. På strømpesokker og i sutsko sænkes paraderne helt automatisk, og I ser nye sider af hinanden.

Oplevelserne er lige så unikke som stemningen. I skal ud at køre på hundeslæder eller snescootere i det kridhvide snelandskab. Bliv ikke forundrede, hvis en isbjørn kigger forbi! Der bor nemlig over 3000 isbjørne på Svalbard, mens der bor 2000 indbyggere i Longyearbyen. 

Er det Nordlyset, I jagter? Så skal I til Svalbard mellem 1. oktober og 28. februar.

Image
Oplev Omans ørken i 4WD på firmarejsen

#6 Oman

Oman er som skabt til teambuilding i de kolde, danske vintermåneder. Hovedstaden Muscat er et godt udgangspunkt for en guidet byrundtur, men alt det sjove sker på vandet, i ørkenen og i bjergene.

I kan f.eks. sejle ud på Omanbugen i en traditionel, arabisk dhow. Eller køre off road i 4WD i den gyldne ørken, mærke suset i maven og spise frokost med sand under fødderne. Er I lige så vilde med sand, som vi er, kan I overraske gruppen med en overnatning i den okkerrøde ørken. 

Oman er rig på hoteller, der forkæler og overrasker i alt fra beliggenhed til service og gourmet. Nogle resorts kan rumme flere hundrede gæster, mens andre er perfekte til små grupper.

Image
Teamet hos Nyhavn Erhvervs- og Grupperejser

Kontakt os for et skræddersyet tilbud

Ring til vores projektledere for mere inspiration. Alle erhvervs-, grupperejser og arrangementer skræddersyes efter jeres mål og ønsker.

Telefon: 33 18 84 50