Skip to main content
Image
Sejl i kano i de sydfranske bjerge med Nyhavn Erhvervs- og Grupperejser
Teambuilding

Actioneventyr i Sydfrankrigs bjerge

Hvem kommer først? Hvem er modigst? Hvem fører an? Udfordr hinanden, og ryk jeres grænser med en dag i sammenholdets, konkurrencens og begejstringens tegn i Sydfrankrigs bjerge.

  • Image
    Besøg den smukke by Saorge i Roya-dalen med Nyhavn Erhvervs- og Grupperejser
  • Image
    Prøv at rapelle og klatre i de sydfranske bjerge med Nyhavn Erhvervs- og Grupperejser
  • Image
    Sejl i kano i de sydfranske bjerge med Nyhavn Erhvervs- og Grupperejser

Rappelling, klatring, kano eller mountainbike i Sydfrankrig

Hvor går jeres grænse?

Roya-dalen en times tid fra Nice er som skabt til aktive udfordringer. Dalen ligger i et spændende bjergområde med kanaler, søer, floder, olivenlunde og ikke mindst en meget charmerende bjergby.

Her har to tidligere franske OL-drenge skabt et actionparadis, hvor snart sagt alt kan lade sig gøre. Det er helt op til jer, hvor vilde og grænseoverskridende udfordringerne skal være - eller om I blot vil nyde naturen på en afstressende og stemningsfuld kanotur.

Noget sjovere end Gudenåen

Vælger I kanoturen, sejler I ad Roya-floden forbi pittoreske bjerglandsbyer, grønklædte bjergskråninger og dramatiske klippelandskaber. Her oplever I Sydfrankrigs rå natur i sin allermest autentiske form.

I sejler i oppustelige kanoer, der er meget stabile og nemme at manøvrere, og sværhedsgraden for ruten kan justeres efter jeres ønsker. Strømforholdene i floden varierer fra årstid til årstid. Allermest fart, dramatik, brus og hvirvler får I om foråret, når smeltevandet fra bjergene får vandstanden til at stige.

Skræddersyet program tilpasset jeres niveau

På kryds og tværs mellem de skovklædte bjerge er der stier og dyrespor, som I kan udforske på mountainbike eller med vandreskoene på. I kan klatre op ad bjergsiderne eller rapelle ned ad dem - selvfølgelig under kyndig instruktion af jeres professionelle instruktør. Spring ud fra meterhøje klipper ned i det forfriskende, perlende rene bjergvand. Slut af med en picnic i haven bag landsbyens charmerende guesthouse.

Vi kan tilrettelægge et program med fælles aktiviteter, eller vi kan dele jer op i grupper med forskellige aktiviteter afhængigt af jeres ønsker og aktivitetsniveau.

Giv den gas - med måde

Vil I konkurrere om hvem der er bedst, hurtigst eller mest snarrådig? Har I brug for at få rykket jeres grænser eller styrket jeres sammenhold?

Der er intet som aktive udfordringer, der kan skabe ny dynamik og få konkurrencegenet til at folde sig ud. Men hvis udfordringerne ikke matcher gruppens interesser og evner, kan resultatet også blive det modsatte. Derfor vil vores rejserådgivere altid tage en langt snak med jer for at spore sig ind på, hvilke aktiviteter der passer bedst til jer, så I bliver tilpas udfordret, men barren ikke sættes højere, end at alle synes, at det er sjovt at være med, og ingen føler sig uden for.

Rette tid og sted

Ovenstående aktivitetstilbud er baseret på, at I har base i Nice. Afhængigt af jeres indkvartering og program har vi også mulighed for at arrangere lignende alternativer på andre lokationer. Tal med jeres rejsespecialist om jeres planer og hvornår, I vil af sted. Så finder vi den rette løsning.
 

Image
Ida Løfberg, Head of Nyhavn Erhvervs- og Grupperejser

Ring til Ida

Ring til Ida og hør mere om, hvordan vi kan skræddersy en rejse til jer.

33 18 84 27