Skip to main content
Image
Nyhavn Erhvervs- og Grupperejser fleksibel online registrering

Overblik og effektivitet online

Online registrering

Når I booker rejsen gennem Nyhavn Erhvervs- og Grupperejser, er det en del af servicen, at I får adgang til vores online registrerings-system. Læs her om alle de fordele I får med! 

Større overblik – færre fejl og mangler

Vores online registrering styrer tilmeldingerne til hvert enkelt arrangement, hvad enten der er tale om store eller mindre rejsegrupper. I slipper for bøvl med tusindvis af e-mails og Excel-ark, for alle data indtastes blot én gang af deltageren selv og gemmes herefter tilgængeligt for den ansvarlige projektleder, som kan arbejde videre med jeres rejse.

Alle deltagere får tilsendt et tilmeldingslink med informationsfelter, som vi i samarbejde med jer har udarbejdet for at sikre, at vi får al vigtig information med. Professionelt, enkelt og nemt.

Vi hjælper med alt det praktiske

Når tilmeldingerne er på plads, kan vi let trække lister, detail-planlægge, skrive navneskilte og lave adgangskort til jer, så I kan fokusere på at bruge jeres tid på det essentielle.

Den ansvarlige i jeres virksomhed eller gruppe får naturligvis også et personligt log-in til siden, så han eller hun let kan følge med i processen og holde sig opdateret uden det kræver ekstra tid og ressourcer. Og har I brug for at sende en fælles besked eller vigtigt dokument til deltagerne, gøres det desuden let med et enkelt klik.

I får besked når en tilmelding registreres

I bestemmer selv, hvor længe tilmeldingssiden skal være åben for registrering og ændringer. Og den ansvarlige kan modtage en e-mail, hver gang en ny tilmelding registreres – eller få tilsendt en samlet ugentlig status fra jeres projektleder i Nyhavn Erhverv.

Deltagerne har også mulighed for at betale direkte til arrangementet eller rejsen ved tilmelding med kreditkort eller ved at få tilsendt en faktura pr. e-mail, når registreringen er foretaget.

I er sikret stærk kommunikation under arrangementet

Fordelene fortsætter, selv når arrangementet er i gang. Står I eksempelvis midt i et seminar, hvor mødetiden for et senere arrangement på dagen rykkes en halv time, sender I let en SMS til alle deltagere via systemet.

Vi er sikre på, at I selv kan komme i tanke om mange andre fordele ved at have alt registreret ét sted, når I eksempelvis tænker tilbage på udfordringer, I har oplevet ved tidligere arrangementer.

Vi har styr på GDPR

Det er vigtigt, at GDPR-reglerne overholdes - også når I rejser som gruppe. Når I anvender vores online registrerings-system, godkender hver enkelt deltager, at vi i relevant omfang eksempelvis må dele data med hoteller og restauranter. På den måde sikres den bedste oplevelse for alle deltagere.

Vi skræddersyer sidens design til jeres brand-univers

Ønsker I at give deltagerne en professionel oplevelse af arrangementet eller rejsen helt fra starten af, kan vi opsætte siden for jer, så den taler direkte ind i virksomhedens brand og univers med logo, billeder, farver m.m.

Hør mere om registreringssystemets fordele

Registreringssystemet bruges flittigt af vores kunder i dag og er med til at gøre både jeres og vores arbejde overskueligt og professionelt. 

Ring og hør mere om, hvordan vores online registreringssystem kan lette jeres arbejde op til og under rejsen eller arrangementet.

9 fordele med online registrering:

  • Professionelt system til projektstyring af jeres rejse
  • Slip for de mange timers arbejde med excel-ark og manuelle lister 
  • Et hurtigt overblik over, hvornår alle har tilmeldt sig
  • Al information om deltagere og rejsen samlet et sted
  • Hele programmet direkte på mobilen 
  • Mulighed for deltagerbetaling direkte ved tilmelding
  • Let kommunikation mellem deltagerne før og under rejsen
  • Et design, der taler ind i jeres brandunivers
  • Vi hjælper jer med at holde styr på GDPR

Hvorfor Nyhavn Erhvervs- og Grupperejser?

Skræddersyede rejser

Vi har ingen standardprodukter på hylderne. Alle rejser skræddersyes efter jeres behov og ønsker om udbytte. Der er nemlig ingen kunder, der er ens.

40 års erfaring er jeres sikkerhed

Vi har branchens bedste projektledere og har gennem tiden arrangeret utallige erhvervs- og grupperejser. Få besidder samme førstehåndsviden.

Ansvar og tilgængelighed

Ingen kan forudse en askesky eller andre uventede overraskelse. Skulle uheldet være ude på rejsen, står vi klar med den rette løsning 24/7.

Netværk i hele verden

Uanset hvor I ønsker at rejse hen i verden, har vi et professionelt netværk på den pågældende destination. Det er jeres garanti for en vellykket rejse.