Skip to main content
Image
Udsigt over Rom
Firmarejser til Italien

Små glæder og store mesterværker

Italien er et overvældende land - på den bedst tænkelige måde. Et overflødighedshorn af kunst, kulturskatte, gastronomi, skøn natur – og sans for livets små detaljer - der inspirerer og varmer hjertet, som få andre steder i verden.  

  • Image
    Solnedgang over vinmark i Toscana Italien
  • Image
    Gaderestaurant i Rom
  • Image
    Gondol sejlads i Venedig Italien
  • Image
    Udsigt over Peterspladsen og Rom

Om Italien

Hvor begynder man, når talen falder på Italien? Et land, der på mange måder har det hele – og så uendelig meget mere. Fra Romerrigets storslåede historie og monumenter til Renæssancens fødsel og sublime kunstværker, gemmer Italien - sammen med Kina - på flere verdensarvssteder, end noget andet land i verden.   

Men det er kun begyndelsen. Italien byder også på et utal af charmerende byer og landsbyer i de skønnest tænkelige omgivelser, der på trods af landets store alsidighed, altid har en ting tilfælles: Skønhed, stil, charme, afslappet stemning og en passion for at leve det gode liv og gøre lidt mere ud af det hele. Hver dag.

For der er kun få steder i verden, om nogen, der så ubesværet blander kunst, nydelse og hverdagsliv som Italien gør. Fra Dante og Verdi til Prada, Armani og Ferrari, er Italien et nærmest uendeligt skatkammer af livets små nydelser og største mesterværker, skabt på den legesyge, kreativitet og passion, som I møder alle steder på jeres firmarejse til Italien.  

Men Italiens store skønhed slutter ikke med landets utal af fashionable butikker og vidunderlige bygningsværker, pladser, teatre og museer i byer som Firenze, Pisa og Venedig - for ikke at nævne Rom.

Italien byder nemlig også på noget af det mest betagende og skønne natur noget sted i Europa – fra Dolomitternes dramatiske bjergtinder og Toscanas vinmarker i nord til Siciliens forrevne klippekyster i syd. 

Glæd jer f.eks. til smukke cykelture med espresso-pauser på skyggefulde landsbypladser. Og hyggelige aftener med et glas Brunello og udsigt over Sienas vinmarker. Eller måske dagens program står på en sejltur, efterfulgt af en iskold limoncello på terrassen. Og det bringer os frem til gastronomien, som de fleste allerede kender og elsker – eller hurtigt kommer til.

Med kort rejsetid og et væld af muligheder, er Italien kort sagt en oplagt destination til alle slags firmarejser – uanset interesser, formål og gruppens størrelse. Det er en af de destinationer, hvor det er nemt at finde de fællesnævnere og skabe afslappede samvær, der mere end noget andet er opskriften på en vellykket firmarejse.      

De fleste rejser til Italien begynder i Rom – Den Evige Stad – der med sine utallige kunstgallerier, museer, restauranter, Peterskirken og romerske ruiner som Colosseum og Forum Romanum regnes for en af verdens mest fortryllende og stemningsfyldte hovedstæder. Mulighederne er nærmest endeløse, men det er f.eks. oplagt at kombinere en firmarejse til Rom med en udflugt til vinlandet Frascati med besøg på en vingård med kokkeskole.

Hvorfor Italien

  • Stilfulde storbyer, store kulturskatte og skøn natur
  • Unikke hoteller og skønne aktiviteter
  • Italiensk gastronomi og vidunderlige vinområder
  • Kort rejsetid og direkte fly til flere byer i Italien  
  • Lad os sammensætte det helt rigtige program - tilpasset jeres ønsker

Vejret i Firmarejser til Italien

Gennemsnitlig dagstemperatur (°C)

Jan
8
Feb
9
Mar
12
Apr
14
Maj
21
Jun
23
Jul
26
Aug
24
Sep
22
Okt
18
Nov
13
Dec
10

Logistik

  • Flyvetid: 2 t 30 min (Rom)
  • Direkte afgang fra CPH: Ja
  • Valuta: Euro
  • Sprog: Italiensk
  • Image
    Middag med vin og ost
  • Image
    Gade i Trastevere i Rom
  • Image
    Landskab ved Dolomitterne
  • Image
    Solnedgang over Piazza San Marco i Venedig

Det skal I opleve i Italien

Image
Tag på kokkeskole på vingård i Italien - book firmarejsen gennem Nyhavn Erhvervs- og Grupperejser

Tag på kokkeskole i Italien

Oplev kokkeskoler, gastronomiske udflugter og festmenuer i unikke rammer på jeres erhvervs- eller grupperejse. Vi byder velkommen til en spændende og lærerig oplevelse i Italien.

Image
Toscana byder på unikke indkvarteringsmuligheder - kontakt Nyhavn Erhvervs- og Grupperejser

Historisk møde i Toscana

Forunderlige landskaber. En lille toscansk landsby. 23 små bed & breakfasts. Og 2 danske ildsjæle. Det er fundamentet for unikke ledelsesmøder i Monticchiello.

Image
Firmatur til Lago Maggiore

Her tager vi selv på firmarejse

Målet var en forlænget weekend med fokus samvær i skønne rammer for hele Nyhavn Rejser og vores 40 vidt forskellige og meget berejste medarbejdere. Valget faldt på den hyggelige by Stresa ved bredden af Lago Maggiore i Norditalien.

Image
Teamet hos Nyhavn Erhvervs- og Grupperejser

Kontakt os for et skræddersyet tilbud

Ring til vores projektledere for mere inspiration. Alle erhvervs-, grupperejser og arrangementer skræddersyes efter jeres mål og ønsker.

Telefon: 33 18 84 50