Skip to main content
Image
Oplev Barcelona med Nyhavn Erhvervs- og Grupperejser
Barcelona

Storby, strand og uendelige muligheder

Barcelona har et skønt klima, og pulsen banker dagen lang på gader og stræder og i butikker, restauranter og cafeer. Oplev en kombination af storby og strand.

  • Image
    Smag på Barcelona og det catalanske køkken med Nyhavn Erhvervs- og Grupperrejse
  • Image
    Oplev Barcelona med Nyhavn Erhvervs- og grupperejser
  • Image
    Oplev Barcelona med Nyhavn Erhvervs- og Grupperejser

Om Barcelona

Barcelona har udviklet sig til et af de mest populære mål for en storbyferie i Europa. Måske på grund af kombinationen af storby og strand, men sikkert også for den autentiske oplevelse af Middelhavs savoir-vivre og det store kulturelle input, byen giver.

I det gotiske kvarters labyrint af designbutikker, små gallerier, delikatessebutikker og butikker med lokalt kunsthåndværk fordamper tiden hurtigere end sveden på panden.

Picassomuseet ligger gemt i en af kvarterets smalle gader. Picasso boede i Barcelona i sine unge år, og museet er et spændende vidnesbyrd om hans udvikling.
Læg også vejen forbi Palau de la Musica med den overdådige loftsudsmykning og de fantastiske glasmosaikker, og er der tid, så book en billet til en koncert.

Ved indgangen til den stilrene gotiske kirke Santa Maria del Mar myldrer det med besøgende, og på Santa Maria Pladsen er der ofte er udendørs koncerter og folkefester om sommeren.

Tempoet ryger straks i vejret på Barcelonas travle strøggade Ramblaen, der går fra Plaça de Catalunya til det restaurerede Port Vell. På havnen kan I få en lækker kulinarisk oplevelse på en af de mange restauranter med udsigt til sejlskibe og yachts.

Stemningen bliver mere autentisk i det snorlige fletværk af smalle gader i det gamle arbejderkvarter La Barceloneta, hvor vasketøjet hænger pittoresk på snore over gaderne.

Antoni Gaudis fascinerende og unikke arkitektur med bløde organiske linjer og skønne detaljer præger flere steder gadebilledet i Barcelonas centrum og i Parc Guëllparkens, hvor I vandrer  blandt kunstnerens mosaik-skulpturer, søjler og arkader og nyder den fænomenale udsigt over byen og havet fra mosaikterrassen. Gaudis livsværk, kirken La Sagrada Familia, har været under opførelse siden 1882 og forventes færdiggjort i 2028.

Vil I have et godt overblik over hele byen, anbefaler vi en tur op med kabelbanen Funicular de Montjüic til toppen af Montjüic-højen. Herfra er der også et kig ud over Barcelonas enorme industrihavn, der er den hurtigst voksende i Europa.

Hvorfor Barcelona?

  • Flere messe- og kongrescentre samt alle moderne mødefaciliteter
  • Pulserende storby med sandstrande midt i byen
  • Moderne gastronomi og vigtige vindistrikter
  • Det rigtige hotel med den rigtige beliggenhed
  • Unikke oplevelser og teambuilding-muligheder

Vejret i Barcelona

Gennemsnitlig dagstemperatur (°C)

Jan
13
Feb
15
Mar
16
Apr
18
Maj
21
Jun
24
Jul
28
Aug
28
Sep
26
Okt
22
Nov
17
Dec
14

Logistik

  • Flyvetid: 2 t 50 m
  • Direkte afgang fra CPH: Ja 
  • Tidsforskel: -
  • Tid til centrum: 20-40 min
  • Valuta: Euro 
  • Sprog: Spansk, Catalansk
  • Image
    Nyhavn Erhvervs- og Grupperejser gør transport til en stor oplevelse under jeres grupperejse
  • Image
    Nyhavn Erhvervs- og Grupperejse arrangerer firmarejser, events og oplevelser i Barcelona
  • Image
    Nyhavn Erhvervs- og Grupperejse arrangerer firmarejser, events og oplevelser i Barcelona

Det skal I opleve

Image
Smag på det catalanske køkken i Barcelona med Nyhavn Erhvervs- og Grupperejser

Oplev sansefuld tapas-hopping i Barcelona

Tag på erhvervs- eller grupperejse til Barcelona og oplev en sansefuld halvdagstur, der giver helt nye perspektiver på den historiske by og det enestående, catalanske køkken - og masser af fælles minder at samles om.

Andre steder og aktiviteter

Image
Oplev Lissabon med Nyhavn Erhvervs- og Grupperejser

Lissabon

Lissabon er et kanon rejsemål for erhvervs- eller grupperejser. Masser af aktiviteter, professionelle konferencevenues, skonnertsejlads på Atlanterhavet, jeepsafari i bjergene og meget mere.

Image
Nyhavn Erhvervs- og Grupperejser er ekspert i firmarejser & bestyrelsesrejser til Cannes i Frankrig

Cannes

Cannes i Sydfrankrig er velegnet til incentive- og konferencerejser. Her er store kongres- og messecentre samt alle de moderne mødefaciliteter, I kan ønske jer til en rejse.

Image
Teamet hos Nyhavn Erhvervs- og Grupperejser

Kontakt os for et skræddersyet tilbud

Ring til vores projektledere for mere inspiration. Alle erhvervs-, grupperejser og arrangementer skræddersyes efter jeres mål og ønsker.

Telefon: 33 18 84 50

Hvorfor Nyhavn Erhvervs- og Grupperejser?

Skræddersyede rejser

Vi har ingen standardprodukter på hylderne. Alle rejser skræddersyes efter jeres behov og ønsker om udbytte. Der er nemlig ingen kunder, der er ens.

25 års erfaring er jeres sikkerhed

Vi har branchens bedste projektledere og har gennem tiden arrangeret utallige erhvervs- og grupperejser. Få besidder samme førstehåndsviden.

Ansvar og tilgængelighed

Ingen kan forudse en askesky eller andre uventede overraskelse. Skulle uheldet være ude på rejsen, står vi klar med den rette løsning 24/7.

Netværk i hele verden

Uanset hvor I ønsker at rejse hen i verden, har vi et professionelt netværk på den pågældende destination. Det er jeres garanti for en vellykket rejse.