Skip to main content
Image
Besøg det storeslåede Grand Palace i Bangkok med Nyhavn Erhvervs- og Grupperejser.
Bangkok

Storbyen, hovedstaden og de mange templers by

Bangkoks sceneskift fra hverdagen er perfekt til incentiverejser eller kick off. I får super kvalitet for pengene. Rejs fx onsdag fra København og vær tilbage mandag fyldt med ny motivation.

  • Image
    Oplev Bangkok med Nyhavn Erhvervs- og Grupperejser
  • Image
    Oplev Bangkok med Nyhavn Erhvervs- og Grupperejser
  • Image
    Oplev Bangkok med Nyhavn Erhvervs- og Grupperejser

Om Bangkok

Bangkok er templer, orangeklædte munke og markeder med eksotiske dufte og thaispecialiteter. Bangkok er samtidig en moderne storby med højhuse i glas og stål, alverdens køretøjer, højtsvævende jernbane og moderne metro. Transport betyder alt i den vidtstrakte hovedstad.

Bangkok skal da også udforskes på gadeplan, på floden og langs kanalerne. Det er her livet leves i hektisk tempo på kryds og tværs i et myldrende kaos, mens templerne tilbyder rum til ro og et spirituelt pust.

Attraktionerne er lige så mangfoldige, som der er transportmidler. Hop på en tuk tuk til Chinatown eller stig om bord på en longtail-båd og sejl på klongerne - Bankoks kanaler - gennem flydende markeder. Tag på cykeltur i Bankoks jungle eller stig på en ekspresbåd til Nonthaburi pier, der betragtes som det gamle Bangkok.

En af de helt store oplevelser i Bangkok er det overdådige og mere end 200 år gamle kongepalads Grand Palace.

Det thailandske køkkens gastronomiske mangfoldighed udfolder sig på hvert et gadehjørne af Bankok, og I kan spise streetfood på en plastictaburet ved en simpel madbod eller nyde en gourmetmiddag på en romantisk tagterasse med vue ud over herlighederne.

Bangkok kræver tilvænning, tålmodighed og tid. Byen er en labyrint af udbud og oplevelser, men Nyhavn Erhvervs- og Grupperejser kan hjælpe med både guides og et veltilrettelagt program. Vi har alle været der selv. Utallige gange!

Hvorfor Bangkok?

  • Oplev Bangkoks pulserende byliv fra tuk-tuk eller longboat
  • Spis en autentisk, thailandsk middag ombord på den 50-årige risbåd Manohra
  • Nyd en drink på verdens højest beliggende udendørsskybar i Lebua State Tower
  • Gå på opdagelse i verdens største weekendmarked med over 15.000 boder

Vejret i Bangkok

Gennemsnitlig dagstemperatur (°C)

Jan
32
Feb
33
Mar
34
Apr
35
Maj
34
Jun
33
Jul
33
Aug
33
Sep
32
Okt
32
Nov
32
Dec
31

Logistik

  • Flyvetid: Cirka 10,5 time
  • Direkte afgang fra CPH: Ja
  • Tidsforskel: Plus 6 timer
  • Tid til centrum: 30 til 60 minutter
  • Valuta: Baht
  • Sprog: Thailandsk
  • Image
    Oplev Bangkok med Nyhavn Erhvervs- og Grupperejser
  • Image
    Oplev Bangkok med Nyhavn Erhvervs- og Grupperejser
  • Image
    Oplev buddhismen i Bangkok med Nyhavn Erhvervs- og Grupperejser, som f.eks. manifesteres i Den Gyldne Buddha i Bangkok.
  • Image
    Bangkoks gader er præget af syn som dette.

Markeder, massage og mere motivation i Bangkok

Bangkok er en labyrint af udbud og oplevelser, og vi kan hjælpe med både guides og et veltilrettelagt program. Vi har alle været der selv. Utallige gange! Byen er perfekt til en lang weekend på incentiverejse eller kick off. I får utrolig meget kvalitet for pengene, og I kan tage af sted f.eks. onsdag eftermiddag fra København og være tilbage på arbejde mandag fyldt med ny motivation.

Få her inspiration til, hvad I kan opleve i Bangkok på en femdages gruppe- eller erhvervsrejse. Kontakt os for meget mere inspiration og et skræddersyet rejseprogram, der matcher jeres ønsker og behov.

Hoteller et kapitel for sig

Bangkoks hoteludbud er et kapitel for sig. Få steder tilbydes så mange fremragende hoteller, så høj service og så gode priser. Og hvad der ofres på behagelig overnatning, tilbagebetales med måske verdens bedste kombination af udsøgt mad til lave priser. På fortovsrestauranten serveres smagfuld nudelsuppe på plasticskamler. Rundt om hjørnet har de specialiseret sig i stegt kylling og mangosalat. Og på Bangkoks bedste restauranter kan I spise jeres livs måltid.

Vi udvælger hoteller efter antallet af deltagere, rejsens program inkl. behov for konferencefaciliteter og selvfølgelig jeres budget. Vi kan også sørge for, at værelserne står klar, når I ankommer, selv om det er tidligt. En detalje, som alle plejer at sætte stor pris på.

Ankom med stil til jeres hotel i Bangkok

Hvis I rejser eksempelvis onsdag eftermiddag fra København, ankommer I til Bangkok torsdag morgen. Helt klare til at falde ind i den nye dagsrytme. I bliver budt velkommen af vores lokale samarbejdspartner, der følger med jer til hotellet. Vi har mulighed for at bestille en politieskorte fra lufthavnen, som kører foran bussen hele vejen.

Når alle har haft mulighed for at friske sig lidt op, går turen ud i byens gader, op i luften og ned i undergrunden. I starter med at køre i Tuk-Tuk fra hotellet mod Wat Traimit-templet med den 5,5 tons tunge forgyldte Buddha. Derefter kører I gennem Chinatown og forbi den gamle jernbanestation. Turen fortsætter med en kort køretur i Bangkoks undergrund og i Skytrain. Turens forskellige transportmidler er en skæg måde at indsnuse kulturen på i Bangkok. Det giver et godt indblik i indbyggernes hverdag og liv.

I spiser frokosten på en lokal restaurant, hvorefter det er tid at fordøje både maden og de allerede mange forskelligartede indtryk på bedste vis – med en skøn gang massage på den officielle massage skole ligger i Wat Poo-templet.  Massagen varer ca. 1 time. 

Herefter har deltagerne tid på egen hånd til indkøb eller til at hvile sig lidt inden aftenens middag. Vi kan komme med anbefalinger til tidens bedste indkøbssteder. Der er et utal af spændende muligheder til aftensmaden. Vi anbefaler et Chao Phraya Luxury Dinner Cruise på den 50 år gamle og restaurerede risbåd Manohra. Mens I nyder en pragtfuld middag, sejler I stille forbi flodens mange berømte oplyste bygninger og broer, bl.a. Grand Palace, Wat Arun, Memorial Bridge og Oriental Hotel. Båden kan reserveres eksklusivt til jer.

Sejlads på klongerne og aftensmad i himlen

Fredag starter på Bangkoks kanaler, klongerne. Der er masser af muligheder for fascinerende sejlture inde ved city, men skal oplevelsen hæve sig over det almindelige, anbefaler vi at starte med en ekspresbåd til Nonthaburi pier. Sejladsen varer ca. 1 time. Herfra tager I med de kendte longtailboats til Bang Yai. Hold på hat og briller! 20 min. senere er I fremme i en anden verden! 

I stopper i Bang Yai og ser Bangkoks næststørste liggende Buddha. Herefter videre med små speedbåde for at komme ind i de allermindste, grønne kanaler i det ukendte Bangkok. Herude er vandet livsnerven, der binder alt sammen. Handelen foregår fra små fladbundede både. Der sælges frisklavet mad fra transportable køkkener, nyhøstet frugt og grønt, tøj, sæbe og blomster. 

Naturen er fantastisk grøn og kontrasterne er store i forhold til området omkring hotellet, hvor vi bor. Sejlturen med de små speedbåde tager en time, hvorefter frokosten serveres på en lokal restaurant i Bang Yai. Efter frokost kan I besøge det lokale marked i Bang Yai, og der skal naturligvis smages på nogle af de mange spændende tropiske frugter.

Herefter går turen tilbage til Tha Chang kajen, hvorfra der er to minutters gang op til et af Bangkoks højdepunkter, Grand Palace, som man kan vælge at besøge på egen hånd. Eftermiddagen er til oplevelser på egen hånd – shopping, måske? 

Vi anbefaler, at aftensmaden indtages i himlen. Stedet er Restaurant Breeze i Lebua State Tower, hvor det altid giver et sug i maven, når man træder ud på 52. etage til en fabelagtig udsigt over en af verdens største metropoler. Det bliver ikke meget mere imponerende! Restaurant Breeze er specialiseret i asiatisk gourmetmad med vægt på detaljerne. 

Efter middagen kan deltagerne feste videre et par etager længere oppe. Lebua State Tower har nemlig verdens højest beliggende udendørs bar. 

Oplev Bangkoks weekendmarked før afrejse

I checker ud senest klokken 12 lørdag, hvor vi kan arrangere for jer, at bagagen opbevares på hotellet, så det ikke ødelægger dagen. Flyet afgår kl. 01.20 lokal tid søndag nat, så I ankommer veludhvilede søndag morgen kl. 7.40.

Resten af lørdagen kan I udforske Bangkoks weekendmarked. Det er ubestridt verdens største marked med over 15.000 boder. Omkring 200.000 mennesker besøger det lørdag og søndag. Der er også mulighed for gå på restaurant eller få masseret fødder, så der er noget for alle. Vi kan arrangere en guide, der fortæller om markedets historie, før deltagerne går på indkøb på egen hånd, hvor I kan finde alt! Fra heste til håndvaske og fra parfume til parterapi. Det kan dog give problemer at få en hest med hjem på flyet!

Efter frokost kan tiden bruges på mere shopping i den hektiske by, men hvorfor ikke få alle ned i gear i et af Bangkoks flotte spa-centre? 

Rejsen kan få den smukkeste afslutning på restauranten Baan Khanitha & Gallery, hvor kunst, indretning og gastronomi går op i en smagfuld enhed. Lokale og internationale kunstnere udstiller. Stedet er dekoreret med udsøgte antikviteter, dekorationer og grønne planter. Træmøbler i thaistil og flisegulve giver fornemmelsen af et traditionelt gammelt thai hjem. Og bagerst i huset er en have med rislende vand.

Efter endnu en pragtfuld middag er det tid til at forlade Bangkok og begive sig til lufthavnen. Bangkoks internationale lufthavn er i sig selv en oplevelse, og man bliver i tvivl, om det er lufthavnen, der er placeret i et shoppingcenter – eller omvendt …

Andre steder og aktiviteter

Image
Oplev New York med Nyhavn Rejser Erhvervs- og Grupperejser

New York

Hvad har New York? Alt! New York er en af verdens største attraktioner. Ja, New York er størst med stort set alt: Over 350 teatre, 25.000 restauranter, 100 skyskrabere, verdens største museer og smukke parker.

Image
Oplev Marrakech med Nyhavn Erhvervs- og Grupperejser

Marrakech

Tag på gruppe- eller erhvervsrejse til Marokkos tidligere hovedstad Marrakech. Glæd jer til luksushotel i Marrakech, Berber-middag i bedintelte i Borj Bladi, 4-hjulstrækker i Atlasbjergene og meget mere. 

Image
Teamet hos Nyhavn Erhvervs- og Grupperejser

Kontakt os for et skræddersyet tilbud

Ring til vores projektledere for mere inspiration. Alle erhvervs-, grupperejser og arrangementer skræddersyes efter jeres mål og ønsker.

Telefon: 33 18 84 50

Hvorfor Nyhavn Erhvervs- og Grupperejser?

Skræddersyede rejser

Vi har ingen standardprodukter på hylderne. Alle rejser skræddersyes efter jeres behov og ønsker om udbytte. Der er nemlig ingen kunder, der er ens.

25 års erfaring er jeres sikkerhed

Vi har branchens bedste projektledere og har gennem tiden arrangeret utallige erhvervs- og grupperejser. Få besidder samme førstehåndsviden.

Ansvar og tilgængelighed

Ingen kan forudse en askesky eller andre uventede overraskelse. Skulle uheldet være ude på rejsen, står vi klar med den rette løsning 24/7.

Netværk i hele verden

Uanset hvor I ønsker at rejse hen i verden, har vi et professionelt netværk på den pågældende destination. Det er jeres garanti for en vellykket rejse.