Nu Alive

Nyhavn Erhvervs- & Grupperejser bliver til ALIVE

Nyhavn Erhvervs- & Grupperejser er blevet lagt sammen med vores søsterselskab, eventbureauet ALIVE, og i den forbindelse har vi skiftet navn til ALIVE.

Vi ser en masse spændende synergier i at gå sammen med ALIVE, fordi vi på denne måde dækker en langt større del af den oplevelsesøkonomi, som i disse år udvikler sig som aldrig før. Under brandnavnet ALIVE har vi fået nogle helt nye og spændende muligheder for at skabe fremtidens erhvervsrejser, og vi glæder os til at være endnu mere kreative og skabe endnu mere værdi for vores mange kunder under det nye brand. Sammenlægningen gør også, at vi nu deler kontor med 14 af Danmarks dygtigste eventspecialister, der hver dag udvikler og eksekverer alt fra firmafester til konferencer og store corporate events i hele landet. Det betyder, at vi som virksomhed er vokset til mere end dobbelt størrelse, og at vi fremover kan tilbyde en langt større palet af oplevelser, events og services oveni de erhvervsrejseprodukter, vi allerede tilbyder.

Vi er stadig de samme, bare mere

Det er stadig de samme velkendte, dygtige og dedikerede medarbejdere, der fra kontoret på Folke Bernadottes Allé på Østerbro i København planlægger og eksekverer jeres næste firmarejse. Uanset om I skal på messe i Argentina, på seminar i Berlin eller på firmarejse til Italien. Og vi tager naturligvis vores enorme netværk af samarbejdspartnere verden over og vores mange års erfaring med over i det nye ALIVE.

 

Så for jer som kunder er alt som det plejer. Vi skal blot vænne os til at sige et andet navn i telefonen, på Teams og hvor vi ellers møder jer. Kig rundt på det spændende ALIVE-univers og bliv inspireret til jeres næste virksomhedsrejse eller event. Her finder I også listen over kontaktpersoner, som kan gøre jer klogere på, hvilke produkter vi kan tilbyde jeres virksomhed.

Drømmer I om at skabe et uforglemmeligt øjeblik?

Så kontakt ALIVE og tag en snak med os om, hvordan vi indfrier lige præcis jeres ønsker og behov.

Ida Løfberg
CCO

Telefon: +45 29 11 34 77
ida.lofberg@alive.dk